Fødsel Sygehuset underretter sognepræsten i moderens bopælssogn om fødslen. (Har en jordemoder ikke medvirket ved fødslen, er det moderens ansvar at anmelde fødslen til sognepræsten i moderens bopælssogn.) 

Omsorgs- og ansvarserklæring Ugifte par kan aflevere en omsorgs- og ansvarserklæring, som medfører fælles forældremyndighed. Blanket til denne erklæring findes på www.personregistrering.dk , hvor man også kan se, om man skal vedlægges attester. Skemaet afleveres til sognepræsten senest 14 dage efter fødslen

Ugifte par kan have anmeldt faderskabet til Statsforvaltningen forud for fødslen.
For beboere i Sdr. Stenderup Sogn sker det til Statsforvaltningen Syddanmark. Statsforvaltningen sender efter godkendelse en kopi af faderskabsblanketten til parret. Kopi af denne skal afleveres til sognepræsten senest 14 dage efter fødslen. 

Modtager sognepræsten ikke Omsorgs- og ansvarserklæring / faderskabsblanket fra Statsforvaltningen vedrørende et barn født af en ugift mor, sender sognepræsten meddelelse herom til Statsforvaltningen, som kontakter moderen. På www.personregistrering.dk kan man printe blanketter og finde vejledning bl.a. om at anmelde med nem-id og digital signatur. Man er også meget velkommen til at ringe eller sende en e-mail til sognepræstens sekretær Inger Nors, som til dagligt sidder på Seest Kirkekontor, hvis man har spørgsmål. Inger Nors træffes på 7552 4707 og iln@km.dk