Sdr. Stenderup kirke efteråret 1996

Op mod det nye kirkeår december 1996 var det afgående menighedsråd stærkt optaget af i samarbejde med Exners Tegnestue at få de sidste detaljer på plads i projektbeskrivelsen for den gennem ca 10 år planlagte indvendige istandsættelse af Sdr. Stenderup Kirke.

Et hovedformål med projektet var at skabe større harmoni i kor og apsis. Dette skulle bl.a. ske ved at flytte præsteværelsets funktioner ned i den tidligere fyrkælder under kor og apsis. Forbindelsen hertil skullle udgøres af en spindeltrappe bag alteret.

Såvel det bestående kirkerum som de nye tiltag blev grundigt beskrevet. Endvidere lod menighedsrådet den bestående kirke gennemfotografere.

Disse fotos ligger i arkiv, men i anledning af 15 året for indledningen på istandsættelsen er de hermed fundet frem, og vil forhåbentligt med lidt beskrivelse have menighedens og andres interesse.

1. Klik på billederne og se dem i original størrelse.

2. Følg de ekstra links i teksten og få den uddybet.

GOD FORNØJELSE
 
Sdr. Stenderup kirke pyntet til høstgudstjeneste 1996.
En kokosløber dækker klinkegulvet. I forbindelse med restaureringen blev løberen fjernet, og de gamle klinker blev frilagt.
Alterbordet i massivt egetræ med vævet altertæppe, der matcher teksttilerne på væggen bag alteret.
Altertavlen er et maleri af Jørgen Roed, »Ecce homa«, »Se hvilket menneske«, fra 1853. Efter restaureringen blev "ecce homa" istandsat og ophængt i tårnrummet.
Tekstilerne omkring alteret og på væggene mod sakristiet dækkede over en kedelig skillevæg til præsteværelset med diverse funktioner bag alteret.
Kirkeskib med grønblå malede bænke og paneler på væggene hele kirken rundt. Efter grundig overvejelse blev panelerne fjernet i forbindelse med restaureringen.
Før restaureringen hang der tre præstetavler i koret. Kirkens ældste præstetavle ses her på korets sydvæg ved apsisbuen. Tavlen indeholder navnene på 11 præster, som har betjent præsteembedet i Sdr. Stenderup sogn i perioden 1414 til 1784. Ifølge F. L. Hansen: Stenderup sogns Historie er tavlen udført og ophængt o. år 1784. Særligt interessant er de bemærkninger, der er tilknyttet præsterne.
Med tiden blev skriftstørrelsen på præstetavlerne større, og den næstældste præstetavle rummer kun fem præstenavne. Peter Nissen Tycksen Diemer er den femte af denne tavles fem præster.
Tavlen hang lige ved trappen til prædikestolen.
Den sidste af de tre præstetavler hang over døbefonten på korets nordvæg. Her figurerede syv præster, hvor sidstnævnte var sognets daværende sognepræst, provst Frank Kærgaard. Præsterne på de to sidstnævnte tavler blev i forbindelse med restareringen i 1997 samlet på en tavle. Her figurerer sognets nuværende sognepræst, Maria Skjerning Frederiksen, som første og eneste kvindelige præst i sognet indtil nu.
 
Nordvæggen i koret med middelalderkrucifikset.
Prædikestolen er enkel og arkitektonisk mindre interessant. Prædikestolen blev ikke berørt af restaureringen.
Døbefonten i korets nordlige side er romansk. Dens glatte kumme er anbragt på en rund fod med svagt markerede arkader. Dåbsfad og -kande er af kobber.
 
Det lille krucifiks og de tolv apostelfigurer på tredelt træplade ophængt på sydvæggen var en af kirkens stoltheder. Figurerne har oprindeligt været en del af en forsvundet sengotisk altertavle. Det fine billedskærerarbejde førte en årrække en hengemt tilværelse anbragt over tårnbuen imellem de to pulpiturer. I forbindelse med den sidste restaurering.....
Tekstilkunstner Grete Balle afleverede i slutningen af november forslag til motiv i det planlagte altertæppe.
Flere af menighedsrådets medlemmer fra det afgående og tiltrædende råd var mødt frem for at overvære at Grethe Balle i selskab med Inger Exner forelagde sine forslag.
Restaureringen af af kirken indledtes i apsis med at hugge hul i gulvet for at skaffe direkte adgang til den gamle fyrkælder.
For et kunne benytte kirken i julen blev der opsat en let skillevæg mellem kor og apsis. Daværende 4. klasse og deres billedkunstlærer tog udfordringen op og dekorerede de kedelige flader.
 Resultatet blev en farvestrålende billedvandring i bibelhistoriens beretninger om Jesu fødsel og død. Pedel Hans var behjælpelig med ophængning.