Vielse For at blive viet i folkekirken skal mindst den ene af parret være medlem af folkekirken. En vielse i folkekirken har juridisk gyldighed.

Datoen for vielsen aftales med sognepræsten. Der kan som hovedregel vælges mellem følgende tidspunkter: 13.00, 14.30 eller 16.00.

Prøvelsesattest I god før vielsen kontakter parret folkeregistrets ægteskabskontor, som udsteder et dokument, der kaldes en prøvelsesattest. Den er gyldig i 4 måneder efter udstedelsen. Uden gyldig prøvelsesattest kan der ikke foretages vielse.
Prøvelsesattesten udstedes på grundlag af blanketten "ægteskabserklæring", der kan hentes på www.borger.dk eller ved henvendelse på kommunen www.kolding.dk / tlf. 7979 7979.
Prøvelsesattesten og kopi af parrets fødsels- og dåbsattester (eller fødsels- og navneattester) samt navn og adresse på 2 vidner, der vil være til stede i kirken under vielsen, sendes så tidligt som muligt til Sognepræst Maria Frederiksen.
Ønsker parret navneændring i forbindelse med vielsen: Se Navneændring

Kirkelig velsignelse Folkekirken har et ritual for borgerligt viede, der ønsker kirkelig velsignelse. Til denne handling knytter der sig ingen jura, men mindst den ene af parret skal være medlem af folkekirken. Vielsesattest forevises som dokumentation for, at parret er viet.

Datoen for kirkelig velsignelse aftales med sognepræsten. Der kan som hovedregel vælges mellem følgende tidspunkter: 13.00, 14.30 eller 16.00.